"I Østen siger man at lidelse er mulig at undgå og ikke nødvendig. Livet er glæde! Ved du hvorfor? Det er fordi visdom, yoga og meditation er veje til at undgå de lidelser, som endnu ikke er opstået." - Gurudev Sri Sri Ravi Shankar
Patanjalis Yoga Sutras
Sutra (på sanskrit) betyder bogstavelig talt en tråd eller streng, der holder tingene sammen. Ordet betyder også aforisme (græsk: aforis'mos, fyndord, kortfattet tankemættet ytring).
Patanjali er manden bag Yoga Sutras, som er et større værk om udførelsen af yoga og om yogaens praktisk og filosofisk visdom.
Patanjalis Yoga Sutra'er er som livliner, hver eneste af dem er rig på viden, redskaber og teknikker. Følg sutra'erne afsnit for afsnit herunder og oplev den dybe visdom i yogaens "Bibel".
Gurudev`s kommentarer til Patanjalis Yoga Sutras
"I Yoga Sutras siger Maharishi Patanjali at formålet med yoga er at stoppe ulykken i at sænke sig nedover en." Gurudev
Gurudev Sri Sri Ravi Shankar begyndte i december 1994 at forklare indholdet i Patanjalis Yoga Sutra. Tilhørerne var en gruppe af kursusdeltagere fra Weggis i Schweiz. Midt i det hele var der heldigvis en som var nærværende nok til at optage disse spændende taler.
Gurudev`s humoristiske og indsigtsfulde kommentarer har de sidste mange år hjulpet tusinde af mennesker til at forstå den gamle viden, og samtidig gøre den til en berigelse af deres daglige liv.
Yoga-entusiaster rundt om i verden har fordybet sig i talerne gennem bøger og video-serier.
For første gang vil oversættelserne af disse taler være tilgængelige på vores hjemmeside i det håb at mange mennesker vil læse denne viden og dele deres personlige oplevelser med den i deres daglige liv.