Forbedr din oplevelse på cyklen med yoga!
Planlægger du at tage ud på landet for at cykle denne weekend? Eller er du bare i humør til at tage cykelskoene på, få luft i dækkene og så afsted for at smide et par kilo? Ligegyldigt hvilke grunde du har til at tage ud på cyklen, så kræver det lidt forberedelse. En kombination af en tur på cyklen og lidt enkle yogaøvelser kan skærme dig mod skader og hjælpe dig til at forbedre din udholdenhed. Her er et par basis før- og efter- cykelturen-øvelser:
Åndedrætsøvelser (Pranayama)
Begynd med et par åndedrætsøvelser som Humlebien (Bhramari pranayama) og Vekselåndedrættet (Nadi Shodhan pranayama) for at berolige dit sind og skabe fokus samt afslappe din krop og gøre den spændingsfri. Dette vil lindre dig for stress i krop og sind og forberede dit sind på de følgende øvelser.
Kattestrækket (Marjariasana)
Kattestrækket forbedrer blodcirkulationen i kroppen og styrker håndleddene og skuldrene. Det afspænder også sindet og giver smidighed i rygsøjlen - den er ideel før en lang tur på cyklen.
Hunden (Adho Mukho Svanasana)
Hunden med hovedet nedad er god til at styrke arme, skuldre, ben og fødder. Den støtter kroppens struktur og toner musklerne. Derudover lindrer den hovedpine, søvnløshed og træthed. Stillingen forbedrer blodcirkulationen og forynger kroppen.
Trekanten (Trikonasana)
Trekants-stillingen strækker hofter, lyske, haser, lægge, skulder, bryst og rygsøjle. Den styrker også ben, knæ, ankler, arme og bryst. Denne stilling hjælper dig til at reducere ængstelse, stress og rygsmerter. Det er et enkelt stræk som styrker mange dele af kroppen og udvikler din udholdenhed.
Stolen (Utkatasana)
Stolen styrker lænden og toner musklerne i ankler, lår, ben og knæ. Den giver også god træning til rygsøjlen, hoften og brystmuskulaturen.
Sommerfuglen (Badhakonasana)
Sommerfuglen er en meget effektiv før- og efter-cykel-øvelse. Den strækker inderlår, lyske og knæ; forbedrer smidigheden i hoften og lysken. Den fjerner også trætheden efter turen.
Broen (Setu Bandha Sarvangasana)
Broen er en stilling for den stærke og smidige cyklist. Den styrker rygmusklerne og forløser træthed i ryggen. Den strækker brystet, nakken og rygsøjlen mens den beroliger hjernen, mindsker ængstelse, stress og depression. Det er en god øvelse efter cykelturen. Et alternativ til denne stille er Den Halve Bro (Setubandhasana).
Barnets stilling (Shishuasana)
Barnets Stilling er en rigtig god øvelse til at afslappe ryg, lår, hofter og ankler efter en lang, udmattende tur. Den beroliger også hjernen, så du falder ned igen og afhjælper stress og træthed.
Benene-op-ad-væggen (Viparita Karani)
Denne stilling er god til at slappe af i ben og fødder efter din tur på cyklen. Bagsiden af benene og nakken samt forsiden af overkroppen bliver strukket og således kan spændinger i kroppen blive forløst
Få minutters yoga hjælper din krop med at forberede sig på den lange cykeltur - og hjælper dig også med at få slappet af i de trætte muskler efter turen. Yoga hjælper både dit fysiske niveau og dit mentale niveau, såvel som din udholdenhed og din evne til at flytte dine grænser på cyklen.
Yoga udvikler kroppen og sindet og giver en masse sundhedsfordele, men det er ikke en erstatning for medicin. Det er vigtigt at lære at praktisere yoga under supervision af en uddannet Sri Sri Yoga instruktør. I tilfælde af at du fejler noget, så begynd først på yogastillingerne efter at du har konsulteret din læge og din Sri Sri Yoga instruktør. Find et Sri Sri Yoga kursus i et Art of Living Center i nærheden af dig. Har du brug for information om kurser eller vil du give os noget feedback? Så skriv til os på info@srisriyoga.dk.
Yoga for cykelryttere
Yogaens Fordele
Yoga udvikler kroppen og sindet samtidigt med at det giver en masse sundhedsfordele. Det er vigtigt i udgangspunktet at lære og praktisere yoga hos en uddannet Sri Sri Yoga instruktør. Hvis du fejler noget så snak med din læge og din sri Sri Yoga instruktør før du begynder.